:: Startsiden   :: Præsentationer   :: Aktuelt   :: Sitemap   :: Jazzlinks   :: Kontakt   :: Om Jazzportalen  

Derek Winters

Solist fra England hos New Orleans Delight

Derek Winters (62 år) startede sin interesse for jazz allerede i skoletiden, og som 18 årig dannede han sit eget orkester The Bodega Jazz Band og spillede med det de næste fem år.

Sammen med Brian Carrick besøgte Derek Winters i 1973 for første gang New Orleans og besøget fik stor betydning for dem begge, idet de under opholdet fik rig lejlighed til at lytte på deres idoler, Kid Thomas, Emanuel Paul, Billie og De De Pierce og mange andre. De brugte også tiden til selv at spille bl.a. i Heritage Hall på Bourbon Street. Efter hjemkomsten til England dannede de sammen orkestret The Heritage Hall Stompers som stadig er aktivt med Brian Carrick som leder.

Fra slutningen af 90’erne er Derek Winters og Brian Carrick igen gået sammen og har dannet The Algiers Stompers, et orkester der prøver at genskabe lyden og ånden fra det berømte Kid Thomas Band - ét af deres første idoler! Orkestret har siden udgivet flere CD-indspilninger.

Udover at være en god trompetist er Derek Winters en glimrende sanger og fortolker af New Orleans jazz repertoiret. Som journalist og jazzkyndig har han medvirket ved flere BBC udsendelser om New Orleans musikken.

Derek Winters har indspillet én cd med New Orleans Delight.

Man kan læse mere om denne spændende musiker på New Orleans Delights hjemmeside

Webmaster: Lotte Lander