Jonstrup Jazz
Mest Traditionel jazz
”Torsdagsjazz i Jonstrup” er blevet et virkeligt smørhul for det musik- og
danseglade publikum. Sæsonen byder på arrangementer i månederne oktober, november, januar, februar, marts og april. Desuden Jonstrup Jazz Festival den anden weekend i august.
Jonstrup Jazz har et trofast publikum – fuldt hus hver gang. Vi holder til i et hyggeligt medborgerhus i Jonstrup. Kl. 18.30 er bordene dækket og Jonstruphus dufter af herlig hjemmelavet mad. Musikken starter kl. 19.30.
Ved vores arrangementer er såvel medlemmer som gæster velkomne. Entre er sædvanligvis 40 kr. for medlemmer og 70 kr. for gæster. Tilmelding til spisning hos Eivind 4465 9038 el. Ole 4466 1961.
Vil du være medlem af Jonstrup Jazz? Så kan du melde dig ind ved indgangen eller hos vores kasserer Eivind Fruelund på 4465 9038. Medlemskab for et år koster 100 kr. og giver rabat til alle foreningens arrangementer.