Jonstrup Jazz Festival
På pladsen foran scenen, kan man dagen igennem høre god, swingende jazz i mange variationer
Festivalen finder sted i den lille by Jonstrup mellem Værløse og Ballerup. Her ligger Det Gl. Seminarium med sine gulkalkede vægge. Mellem disse smukke gamle bygninger, inviterer Jonstrup Jazz Festival, til den 10. i rækken. Arrangementet er udendørs, men en stor del af pladsen er overdækket med telte hvor der er borde og bænke.
Man kan hygge sig på pladsen og nyde en kold fadøl, vin eller sodavand. Det er desuden muligt at købe hjemmelavede retter, snacks m.m. Lørdag aften sælges de berømte Jonstrup Jazzbøffer med flute og dejlig, fyldig salat og en bagt kartoffel.
I cafeen, hvor der er der kunstudstilling ved lokale kunstnere, serveres der kaffe, te m.m. og dertil lækkert hjemmebag.