:: Startsiden   :: Præsentationer   :: Aktuelt   :: Sitemap   :: Jazzlinks   :: Kontakt   :: Om Jazzportalen  

Soft Shoes

som Gerry Mulligan Quartet

Soft Shoes har siden 1998 spillet jazz, inspireret af den musik, Gerry Mulligan og Chet Baker skabte med deres legendariske klaverløse kvartet (Gerry Mulligan Quartet), for godt 50 år siden på den californiske vestkyst. Besætningen trompet, sax, bas og trommer giver en helt særlig lyd, med et fremtrædende melodisk udtryk, hvor bassen står stærkt i lydbilledet og sammen med det ofte anvendte whiskersspil på trommerne samler koncentrationen om swingfornemmelsen. Ud over Mulligans egne kompositioner og arrangementer spiller kvartetten også egne arrangementer af nyere og ældre jazznumre. På caféer og ved selskaber kan Soft Shoes atmosfæreskabende melodilinjer og klangflader være medvirkende til at skabe en uforglemmelig oplevelse. Det har bl.a. været meget spændende for os at medvirke ved lyrikoplæsninger samt at danne ramme om fortælleren Carsten Islingtons optræden på Kulcaféen.

Repertoiret er bl. a. Line for Lyons, Makin´ whoopee, My funny Valentine, Five brothers, Bernie´s tune, Walkin´ shoes, Secret love, Star dust, Too close for comfort, Aren´t you glad you´re you.

Kurt Smith: tenorsax
to be announced: trompet
Henrik Mathiassen: bas
Carsten Tingberg: trommer

Demo-cd fra 2003 kan rekvireres

Webmaster: Lotte Lander