Royal Garden Jazzband
med over 50 års erfaring, spilleglæde og humør
Royal Garden Jazzband - et af landets ældste jazzorkestre - er et godt bud på et nyt navn til jeres jazzfestival, jazzklub, byfest eller andre arrangementer. Det jysk-fynske band er i 2011 med på tre festivaler, nemlig på Ærø, i Middelfart og Varberg i Sverige. Over 50 års erfaring, spilleglæde og en humørfyldt sceneoptræden er sikkerheden for en flot oplevelse. Bandet går ogå street parade og spiller kirkekoncerter.
Royal Garden Jazzband har spillet på otte danske jazzfestivals i de seneste år, nemlig på Færøerne, i Århus, Middelfart, Nexø, Bogense, Haderslev, Randers og Ærøskøbing. Orkestret er i 2011 med for trejde år i træk på Jazzfestivalen på Ærø som et af hovednavnene. I år som det eneste traditionelle orkester. Og det er anden gang Royal Garden Jazzband er med på Middelfart Jazzfestival. Bandet spiller desuden i en række jyske jazzklubber, på Fyn og til mange andre arrangementer - f.eks. ved kongeskibet Dannebrog på Grenå Havn den 23. maj. Næste mål må være Sjælland.
Repertoiret adskiller sig fra de fleste bands med mange af de rigtige klassikere som bl.a. Ory's Creole Trombone, High Society, Second Line, Muskrat Ramble, When it's Sleepy Time Down South, Basin Street Blues, Bourbon Street Parade, Buddy Boldsens Blues, Honeysuckle Rose, Royal Garden Blues og mange andre.
Royal Garden Jazzband blev startet i 1956 i Nykøbing Mors af den nuværende bassist i orkestret, men alle de seks musikere har spillet jazz i næsten hele deres liv. Selv om håret og skægget er blevet lidt gråt, kommer musik og humør virkelig ud over scenekanten. Fra start til slut er der tæt kontakt med publikum.
Trommeslageren, Olav B. Hansen fra Faaborg, er orkesterets konferencier og kaskadør. Svend Frandsen fra Grenå på klaver kan også finde på overraskende ting, og bassisten, Flemming Seiersen fra Ørsted på Djursland, fortæller gerne historier helt tilbage fra orkestrets start.
I front står tre kendte blæsere fra Fyn. Poul Helge Hansen, Odense, der synger og spiller en sikker og melodisk trompet, Per Nørbach, Odense, med en flot, swingende klarinet og så Bob Ekman, Faaborg, med en fyldig og pågående basun i bedste Jack Teagarden-stil.
Se, læs og hør mange andre spændende ting om orkestret og ikke mindst anbefalinger på: www.royalgardenjazzband.dk
Besætning:
Poul Helge Hansen (trompet og sang)
Per Nørbach (klarinet)
Bob Ekman (basun)
Svend Frandsen (klaver)
Flemming Seiersen (bas)
Olav B. Hansen (trommer)
CD'ere:
Demo-live fra Ørsted Kro, november 2003
Demo - optaget i januar 2007 på Danmarks Journalisthøjskole, Århus
Demo-live fra Horsens Jazzklub og Gl. Avernæs vinteren 2008
Demo-live indspillet i Kirkegårdens Lydstudio, V. Skerninge på Sydfyn i 2009
DvD - Ærø Jazzfestival 2010
Ny CD forventes indspillet i efteråret 2011.
Kontakt:
Flemming Seiersen
Hevringvej 7
8950 Ørsted
Telf. 40 16 91 22
fs@hojgaard-okologi.dk
www.royalgardenjazzband.dk