Jazz hos Willumsen d. 16 maj
Så er der igen en helt enestående mulighed osv.
Det enestående består denne gang i, at vores sædvanlige saxofonist, Simon Thorsen, ikke kan forgylde aftenen med sit nærvær og spil. I stedet har vi entreret med en mildest talt værdig afløser, nemlig Bob Rockwell, som efter en periode med håndproblemer denne aften vil genindtræde på den københavnske jazzscene.
Det bagvedspillende orkester er som sædvanlig Ole Rahr, bas, Bent Clausen, trommer og Søren Svagin, flygel (Yamaha).
De, der ikke før har gæstet Willumsens jazz- og spisested, må vide, at det efterhånden er et af de vigtigste spillesteder i byen - og så er der ingen entré!
Derfor er det nok klogt at bestille bord til d. 16 maj kl. 18.30 - 21.30 på telefon 26129192 eller 33929192.