Boogie Woogie på Værtshuset Pinden!
værtshuset Pinden, tirsdag den 16. marts 2010.
"Unge Lasse Jensen er en fantastisk boogie pianist, der dyrker både den autentiske boogiestil, som den blev spillet af Albert Ammons, Meade Lux Lewis m.fl. i 30'erne, men også den lidt nyere stil, bl.a. repræsenteret ved Axel Zwingenberger.
Lasse
Jensen har, trods sin unge alder, allerede flere gange været på programmet i
internationale boogiefestivals i bl.a. England, Belgien og Tyskland. En af
Lasse's personlige kontakter, som han samarbejder med og møder ved sådanne
festivals, er Europa's største boogie-navn igennem mange år, Axel Zwingenberger,
som han flere gange har haft fornøjelsen af at spille sammen med. Han har
naturligvis også optrådt i Danmark i flere byer samt til nogle "piano battles" i
København, bl.a. på værtshuset "Pinden".
Lasse blev student i
sommeren 2009 og studerer nu musik. Han har netop lavet sin første CD, der
er produceret af Morten Wittrock. På CD'en er der boogiekompositioner af bl.a.
Vince Weber og Axel Zwingenberger, men også af ham selv. Titelnummeret,
"Energetic Boogie", er således en af Lasse Jensen's egne kompositioner.
Endvidere indeholder CD'en også nogle bluesnumre, hvoraf han synger til nogle af
dem.
Der er solo-koncert på værtshuset Pinden, Reventlowsgade
4, 1651 København V, tirsdag d. 16. marts kl. 21 - 23. Kom og hør
Lasse Jensen trykke den af med boogie for fuld hammer - og køb et eksemplar af
den fine CD, som er uundværlig for boogie-elskere! Der er gratis entré på
Pinden, og der skal nok blive gang i klaveret.
"
Mvh Lasse E. Jensen
& Ole Arp-Hansen